Høje postprandiale blodsukkerværdier, altså de højeste blodsukkerværdier efter måltider gælder som risikofaktor for forhøjet HbA1 c-værdier og følgesygdomme. Det dokumenterer de seneste års undersøgelser. Sådanne meget høje blodsukkerværdier kan undgås, hvis man bruger en insulinpumpe, da bolustilførslen kan justeres præcist i overensstemmelse med måltidet. Derfor har de moderne insulinpumper specielle bolusvarianter, som man bør afprøve.
Den normale bolus
Generelt skelner man mellem tre grundprincipper i bolustilførslen, som til dels har forskellige navne afhængig af insulinpumpetypen.
Variant 1
Den samlede mængde bolus tilføres direkte
Denne variant kaldes standardbolus.
Variant 1 er den sædvanlige bolus til et normalt måltid, bestående af kulhydrater, protein og fedt, dvs. kød med kartofler og grøntsager. Bolusmængden tilpasses måltidets BE og startblodsukker og tilføres på en gang. Hvis bolusmængden passer, reducerer insulinet blodsukkeret inden for dets virkningsvarighed, uden at der opstår høje blodsukkerværdier.
Fedt forsinker optagelsen
Denne udregning fungerer ikke ved måltider med stort fedtindhold, fordi fedtindholdet forsinker optagelsen af kulhydrater i blodet. Et klassisk eksempel er pizzaen, andre "problematiske" retter f.eks. lasagne, gyros med pommes frites, tiramisu – men også måltider, som indeholder bælgfrugter (f.eks. gryderetter med ærter eller linser). Tilfører man i et sådant tilfælde på én gang den komplette bolusmængde – som ved variant 1 – fungerer det tætte samarbejde mellem blodsukkerstigning og virkningen af insulinen ikke længere. Først indtræder hypoglykæmi, fordi insulinen allerede virker, skønt kulhydraterne endnu ikke har nået blodet. Efter ca. fire eller fem timer sker således en kraftig stigning i blodsukkeret, fordi kulhydraterne nu virker, men insulinet ikke mere.
Løsningen på dette problem giver insulinpumpen med to yderligere bolusvarianter:
Variant 2
Bolusen tilføres forsinket i små mængder i en periode, som man frit kan vælge
Denne variant kaldes, afhængig af insulinpumpe, forsinket eller forlænget bolus, men kaldes også gerne "pizzabolus".
Variant 3
En kombination af direkte bolustilførsel og forsinket bolus
Denne variant kaldes, afhængig af insulinpumpe, multiwave- eller kombineretbolus.
Hvilken variant, der vælges, afhænger af startblodsukkeret:
Hvis blodsukkeret holder sig inden for det normale område inden måltidet, vælger man den forsinkede eller forlængede bolus. Man åbner for den pågældende bolusmenu og indtaster først hele bolusmængden, efterfølgende det tidsrum, inden for hvilket bolusmængden skal fordeles. Insulinpumpen tilfører bolusen nu i lige store mængder i regelmæssige intervaller inden for det valgte tidsrum.
Hvis blodsukkerværdien er forhøjet inden måltidet, og først skal korrigeres, skal man anvende multiwave-bolusen eller den kombineredebolus. Her tilfører insulinpumpen først en korrigerende dosis, som er fastlagt forinden, og som nedsætter blodsukkeret, så det kommer til at ligge inden for det normale område. I tilslutning hertil tilføres den forsinkede bolus, som man kan vælge frit – som ved variant 2.
Man kan naturligvis også først tilføre en normal bolus (variant 1) for at korrigere blodsukkeret og efterfølgende tilføre en forsinket eller forlænget bolus (variant 2). Disse to bolusvarianter anvendes oftest i praksis – i øvrigt også ved buffeter eller aftensmåltider med flere retter. Således behøver man ikke ustandseligt at gøre sig tanker om bolusen, hvis aftensmaden trækker i langdrag. Man skal ganske vist værdsætte BE'erne, for man ved jo ikke helt nøjagtigt, hvor meget man vil spise i løbet af aftenen. Her bør man til at begynde med vælge bolusen lavere og så på et senere tidspunkt give en engangsbolus.
* Læs din insulinpumpes brugsanvisning igennem, når du anvender bolusvarianterne.
