Lave og høje blodsukkerværdier

Svingende blodsukkerværdier i form af lave blodsukkerværdier og let forhøjede blodsukkerværdier opstår jævnligt i forbindelse med insulinbehandlingen. For at undgå, at blodsukkerværdierne kommer ud af kontrol under insulinbehandlingen er det vigtigt at kende symptomerne og behandlingsmulighederne.

Hypoglykæmi – Lavt blodsukkerniveau

At undgå hypoglykæmi (lavt blodsukkerniveau) er den største udfordring man har, hvis man ønsker at opnå fysiologiske blodsukkerværdier som hos en ikke-diabetiker. Samtidig skal man være opmærksom på, at hypoglykæmi kan opstå meget hurtigt i løbet af få minutter.

Hvis der er mere insulin i blodet, end der er behov for til regulering af blodsukkerværdien, falder blodsukkerniveauet. Fra en grænse på 2.8 mmol/l taler man om en alvorlig hypoglykæmi. De første tegn herpå giver sig som regel udtryk i

  • Rysten
  • Svedudbrud
  • Hjertebanken
  • Sultfølelse
  • Svaghed
  • Uro

Ved de første tegn på hypoglykæmi eller en blodsukkerværdi på under 3.6 mmol/l skal man handle hurtigt, så blodsukkerniveauet ikke falder yderligere:

Principielt skal man forholde sig roligt og først spise, derefter måle.

  • Spis omgående hurtigtvirkende sukker (20 g hurtigvirkende kulhydrater) i form af druesukker (fås som små plader, flydende sukker eller tyggetabletter). Som alternativ drikkes en sukkerholdig drik, såsom appelsinsaft eller cola (100 ml = ca. 10 g kulhydrater).
  • Mål herefter blodsukkeret igen efter ca. 15 minutter.
  • Spis efterfølgende langtidsvirkende kulhydrater som f.eks. fuldkornsbrød, banan eller yoghurt, så blodsukkeret ikke falder igen.
  • Dyrk ingen motion og kør ikke bil, før blodsukkerværdien er normal igen.

Hvis blodsukkerværdierne ofte er for lave, "vænner" kroppen sig til denne tilstand. De typiske tegn på hypoglykæmi kan i så fald udeblive. Denne manglende evne til at føle hypoglykæmi kan behandles. Flere oplysninger om for lavt blodsukker fåes på nettet på www.diabetes.dk eller www.medicin.dk.

Hyperglykæmi – Forhøjet blodsukker

Hyperglykæmi (forhøjet blodsukker) er som regel ikke nogen kritisk medicinsk tilstand. Man skal imidlertid være opmærksom på, at for høje blodsukkerværdier over længere tid kan øge risikoen for diabetiske følgesygdomme betydeligt. Derudover er det muligt, at en hyperglykæmi, hvis den ikke behandles, i løbet af få timer eller dage kan udvikle sig til en alvorlig komplikation, en ketose eller også en diabetisk ketoacidose.

Efter måltiderne eller som følge af f.eks stress stiger blodsukkeret som regel hurtigere. Man taler om en hyperglykæmi, hvis blodsukkerværdien to timer efter måltidet er højere end 11.1 mmol/l, og hvis der samtidig er tegn på øget tørst, vandladningstrang og træthed.

Årsag til hyperglykæmi er mangel på insulin. Behandlingen kender du fra din diabetestræning. Injicer korrektionsinsulin i henhold til anbefalingen for behandling af en hyperglykæmi, som du har fået af dit behandlende diabetesteam.

  • Mål blodsukkeret med korte intervaller.
  • Hvis blodsukkeret fortsætter med at stige (til 14 mmol/l), og er du meget tørstig og/eller har stor trang til at lade vandet, bør du gennemføre en ketontest. På apoteket fås specielle urin- eller blodteststrimler.

Såfremt ketontesten er positiv og er der tegn på muskel- og underlivskramper eller lugt af acetone (som rådne æbler, neglelakfjerner), har der dannet sig ketonstoffer i blodet (ketose). Lige nu er det meget vigtigt, at:

  • Undgå fysisk aktivitet, dyrk ingen motion.
  • Injicer korrektionsinsulin i henhold til anbefaling for behandling af en hyperglykæmi, som du har fået af dit behandlende diabetesteam.
  • Drik meget vand.
  • Hvis du er usikker, kontakt din læge.
  • Insulinpumpebrugere må ikke afgive mere insulin via insulinpumpen, men skal injicere insulinen med en sprøjte eller en insulinpen for at justere insulinen.
  • Kontroller blodsukkeret igen efter 1,5 timer og gennemfør endnu en ketontest.

Ketoacidose

En ketoacidose er en alvorlig forstyrrelse i stofskiftet, hvor der dannes ketonstoffer ved en øget fedtnedbrydning, som resulterer i en oversyring i blodet. Den kan opstå ved blodsukkerværdier fra 14 mmol/l. Karakteristika for en ketoacidose er:

  • En positiv ketontest.
  • Dybe vejrtrækninger – ydermere til ovenfor nævnte symptomer såsom tørst, vandladningstrang, træthed, kvalme og opkast, muskel- og underlivskramper samt lugt af acetone.

Der bør handles hurtigt, for en ketoacidose kan medføre diabetisk koma og dermed udvikle sig til en livsfarlig situation. Der gælder de samme regler som ved behandling af ketose. Gør, som du har lært under diabetes-træningen. Sørg for, at du ikke er alene, men hent hjælp. Hvis du er usikker, kontakt lægen eller vagtlægen.

Hyperglykæmi ⇒ Ketose ⇒ Ketoacidose ⇒ Diabetisk koma

Hyperosmolær koma

Hos type 2-diabetikere kan der som komplikation ved en ikke behandlet hyperglykæmi opstå en hyperosmolær, ikke-ketotisk koma. Ved ekstremt høje blodsukkerværdier, hyppigt over 55 mmol/l udskiller nyren overdrevent meget vand, kroppen udtørrer (dehydrering). Hvis patienten ikke omgående kommer i behandling, opstår en livsfarlig situation med kollaps, akut nyresvigt og koma. Den hyperosmolære koma er et medicinsk nødstilfælde, der skal behandlet på sygehuset.

Symptomer, der tyder på en hyperosmolær koma

  • Meget høj blodsukkerværdi på over 33 mmol/l
  • Unormal tørst
  • Vandladningstrang
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed

Årsag - undgå en hyperosmolær koma
Risikoen for en hyperosmolær koma har hovedsagelig patienter med en ikke diagnosticeret type 2-diabetes. Udløsende faktorer er hyppigt infektioner, f.eks. en lungebetændelse, som medfører øget insulinbehov eller en behandling med vanddrivende medicin (diuretika).

Ved en allerede diagnosticeret type 2-diabetes kan årsagen til en hyperosmolær koma være utilstrækkelig insulintilførsel eller for lav dosering af blodsukkersænkende medicin.